Gå videre til indhold

Mærkninger og certificeringer i Purebaby

Hos Purebaby er vores filosofi, at børn har brug for at omgives af sanselige, naturlige materialer og rene, giftfrie omgivelser, for at få den bedste start på livet. Derfor er...

Hos Purebaby er vores filosofi, at børn har brug for at omgives af sanselige, naturlige materialer og rene, giftfrie omgivelser, for at få den bedste start på livet. Derfor er de varer, vi sælger i butikken, nøje udvalgt efter økologiske og bæredygtige principper. Vi har følgelig deraf høje standarder for mærkninger på det tøj og udstyr, vi sælger. 

Certificeringer og mærkninger kan være svære at kende hoved og hale i. Vidste du for eksempel, at miljømærkninger og økologimærkninger er to forskellige ting? 

Miljømærkninger (som f.eks. EU-blomsten og Svanemærket) foretages af offentlige instanser, og har til formål at sikre, at færdige tekstiler ikke indeholder skadelige stoffer. For dig som forbruger,  er miljømærkningen et symbol på, at visse stoffer ikke er tilladt i produktet eller produktionen. Der er altså stoffer, der er tilladt, indtil modsatte er bevist. 

Økologimærkninger, derimod, foretages af uafhængige foreninger, der ikke er branche- eller myndighedsstyret. Denne type mærkninger er langt strengere, da den er et symbol på, hvilke stoffer, der tillades i fremstilling af økologiske produkter. Der er altså ikke stoffer tilladt, som man endnu ikke ved noget om. Økologimærkningerne er samtidig meget helhedsorienterede, og kræver en fremstilling af produkterne under ordentlige forhold for både jord og medmennesker. 

I Purebaby er langt størstedelen af vores varer af strengest mulige økologisk certificeringer. I tilfælde, hvor økologiske materialer ganske enkelt ikke er en mulighed, søger vi altid det bedst mulige alternativ. 

En liste over mærkninger og certificeringer, der er værd at kende til: 

GOTS (Global Organic Textile Standard)

Den ledende standard i verden for økologiske og miljøvenlige tekstiler. Det særlige ved GOTS-certificeringen er, at den er en garanti for en miljøvenlig og social ansvarlig produktion lige fra dyrkningen af bomuldsfibrene til fremstillingen af det færdige produkt. Dette er en stor forskel fra tøj mærket som ”lavet af økologisk bomuld”, hvor der kun stilles krav til selve dyrkningen af bomulden. 

Når du vælger økologiske tekstiler med mærkningen GOTS, kan du være sikker på, at tøjet ikke indeholder fluorstoffer eller azofarvestoffer, og at der ikke er anvendt aromatiske opløsningsmidler eller phthalater i trykkemoderne - samt at nikkel, PVC og kram ikke er tilladt i tilbehøret. Derudover kan du være sikker på, at det er produceret under trygge arbejdsforhold og miljøvenlige produktionsprocesser. 

IVN (Internationaler Verband der Naturtextilwirtschaft)

Et tysk, uafhængigt organ, hvis formål er at øge bevidstheden om miljøvenlige tekstiler blandt forbruger, presse og detailhandel. IVN har sammen med tilsvarende organer i andre dele af verden, udarbejdet standarden GOTS. IVN har derudover sin egen standard: IVN BEST/ BEST. Denne certificering kræver at 100% af fibrene i et tekstil skal være økologiske og af kbA/ kbT-kvalitet. 

kbA (kontrollierte biologischer Anbau)

En tysk certificering, der garanterer økologisk bomuld dyrket under strenge miljømæssige- og sociale krav, lige fra såning til bearbejdning og produktion. 

 

kbT (kontrollierte biologischer Tierhaltung)

Samme type certificering som kbA, blot omhandlende uld-tekstiler i stedet. 

kbT-mærket uld er en garanti for, at ulden kommer fra får, der græsser på jord, der ikke er sprøjtet med pesticider, og hvor brug af gødning ikke er tilladt. Der stilles desuden krav til behandlingen af råulden, som ikke må undergå nogen form for kemisk eller syntetisk behandling. Derudover er mulesing er ikke tilladt indenfor kbT-certificeret dyreavl. 

REACH

EU’s fælles kemikalielovgivning. REACH regulerer fremstilling og anvendelse af kemikalier i hele EU og kaldes den strengeste regulering af kemi i verden. Formålet med lovgivningen er at sikre dig som forbruger, at de produkter, du køber i EU, ikke er til skade for hverken mennesker eller miljø. 

FSC (Forest Stewardship Council)

En international non-profit mærkningsordning til træ og papir. Missionen for FSC er at fremme miljømæssig, social og økonomisk ansvarlighed i forbindelse med skovdrift. Et produkt mærket med FSC er din garanti for, at der ikke er fældet mere træ til fremstilling af produktet, end skoven kan nå at reproducere, at dyr- og planteliv er blevet beskyttet, samt en social ansvarlighed for de, der arbejder i skoven. FSC har opbakning fra både WWF, Greenpeace og Verdens skove. 

Fairtrade 

En international mærkningsordning, der blandt andet findes på fødevarer, udstyr og tøj. Som forbruger hjælper du verdens fattigste bønder til bedre arbejdsvilkår ved at købe Fairtrademærkede varer. Missionen for Fairtrade-producenter er desuden, at arbejde hen mod en miljøvenlig og bæredygtig produktion.

Kommenter

Din email vil ikke blive vist.

Kurv

Din kurv er tom

Shop nu

Vælg muligheder