Er du forældre til et blebarn? Så kender du helt sikkert problemet med de røde numser. Det er faktisk et meget almindeligt problem. Der er dog meget, du kan gøre for at forebygge det og også slippe af med problemet. I dette blogindlæg har vi samlet vores bedste tips til, hvordan du kan sikre dit barn mod den røde numse og alle de gener, der følger med.
Hvorfor får børn røde numser?
Røde numser opstår ofte hos blebørn - og det er der en meget simpel forklaring på. Huden i bleområdet er mere varm, fugtig og har en højere surhedsgrad end andre steder af kroppen, og når barnet så oven i købet har en tætsiddende ble på, kommer urin og afføring i tæt kontakt med kroppen, og det kan resultere i en rød numse, irritation og endda eksem. Røde numser kan dog også opstå, hvis der er fysiske gener ved bleen og/eller de stoffer, som bleen indeholder.
Der er forskel på børn, så nogle mærker intet til røde numser, imens andre oplever det hele tiden. Der er større risiko for en rød numse, hvis dit barn har en våd eller snavset ble på for længe, dit barn har tynd afføring eller dit barn har sart eller tør hud og døjer med børneeksem.
Forebyggelse af røde numser
Røde numser er som nævnt meget almindeligt blandt blebørn, men heldigvis er der meget, du selv kan gøre for at forebygge problemet:
Slip af med problemet
Har dit barn fået en rød numse? Bare rolig, det kan ske, selvom du er god til at forebygge problemet. Det kan nemlig være meget svært at undgå, hvis dit barn har en meget sart hud. Hvis dit barn har en rød numse, er det vigtigt, at du gør det samme, som når du prøver at forebygge problemet - og samtidig skal du også gøre følgende:
Skift bleen hyppigere
Lad bleområdet lufttørre oftere, gerne flere gange om dagen
Brug en god vandskyende barrierecreme 2-3 gange om ugen
Skift blemærke
Hvis det ikke bliver bedre...
En rød numse og udslæt kan godt udvikle sig og føre til infektion i huden. Det kan f.eks. være udslæt med gærsvamp eller infektion med bakterier.
Et udslæt med gærsvamp er kendetegnet ved små betændelsesknopper og afskalning i randen af udslættet - og det sidder oftest i hudfolderne.
En bakterieinfektion er kendetegnet ved små sår, evt. med væskeblærer samt meget rød, varm og hævet hud.
Uanset om der er tale om et udslæt med gærsvamp eller en bakterieinfektion, er det vigtigt, at du tager til lægen, hvis det ikke bliver bedre med tiden - især hvis dit barn oplever at huden svier, kløer og endda gør ondt. Der kan være behov for behandling, hvis der f.eks. er tale om bleeksem.
Følg links for vores anbefalinger eller kom endelig ind i butikken og se vores muligheder.